SENESTE NYT

NYT fra DTS nr. 33/2017

2. november 2017
Betalt frokostpause

De statslige centralorganisationer i forhandlingsfællesskabet CFU har i går udsendt en pressemeddelelse på baggrund af, at Finansministeriet angiveligt åbner op for, at den betalte frokostpause i staten kan fjernes uden forhandling eller lønforhøjelse. Se pressemeddelelsen her.

Der er ingen tvivl om, at hvis der på den måde sker et angreb på vilkårene omkring den betalte frokostpause, så vil organisationerne på det offentlige område område stå sammen.

I tilknytning til pressemeddelelsen har forbundets centralorganisation CO10 oplyst, at: ”anledningen er, at Moderniseringsstyrelsen overfor CFU har tilkendegivet, at den betalte spisepause efter styrelsens opfattelse ikke er en del af overenskomstgrundlaget men er et lokalt gode på linje med frugtordninger og massage. Dette er ikke i overensstemmelse med CFU’s opfattelse, idet CFU mener, at spisepausen er en del af overenskomstgrundlaget og derfor kun kan opsiges/ændres som led i aftale- og overenskomstforhandlingerne.”

CO10 afholder repræsentantskabsmøde på mandag, hvor der bl.a. skal godkendes krav til de kommende aftale- og overenskomstforhandlinger. Forbundet vender tilbage efter repræsentantskabsmødet.

 

Hovedbestyrelsesmøde

Dansk Told & Skatteforbunds hovedbestyrelse afholder ordinært møde tirsdag den 7. november 2017. På dagsordenen er bl.a. følgende emner:

  • Konstituering
  • Mødeplan for 2018
  • Evaluering af Kongres ’17
  • Det ny skattevæsen – status
  • CO10’s repræsentantskabsmøde
  • LO/FTF - orientering fra formandsmøde i FTF
  • Nyt fra TR-fora og kredse
  • Nyt fra udvalg
  • Økonomi
  • Nyt fra sekretariatet

Hent NYT fra DTS nr. 33/2017 i pdf-format her.

 
hjemme ill 14