SENESTE NYT

NYT fra DTS nr. 21/2015

25. juni 2015

Gruppesøgsmål - fristforlængelse
Den 1. juni 2015 informerede vi i NYT fra DTS nr. 19/2015 om gruppesøgsmål vedrørende supplerende pension til tidligere kommunale tjenestemænd – se tekst nedenfor.

Fristen for tilmelding til gruppesøgsmålet, som var sat til den 23. juni 2015 er nu udsat til den 1. august 2015. Medlemmer, som mener at være omfattet, og som ikke allerede har tilmeldt sig, har derfor fortsat en chance.

Har du spørgsmål mv. er du velkommen til at kontakte faglig sekretær Jan Nørner i Dansk Told & Skatteforbunds sekretariat på 26 74 48 41 eller mail til jn@dts.dk.

Gruppesøgsmål vedrørende supplerende pension til tidligere kommunale tjenestemænd
Er du tidligere kommunal tjenestemand inden for SKAT?

Er du i forbindelse med kommunalreformen i 2005 overgået til statslig ansættelse?

Pensioneres du – eller er du pensioneret – fra skalatrin 47 eller derover?

Hvis du kan svare ja på alle tre spørgsmål, kan du have krav på at få opreguleret indbetalingen til din supplerende pension i PFA, så den igen svarer til dine supplerende pensionsgivende tillæg, inden du overgik til statslig ansættelse.

CO10 har på vegne af Dansk Told & Skatteforbund anlagt sag mod SKAT og gør gældende, at SKAT foretager et uberettiget fradrag i tjenestemændenes pensionsgivende tillæg, som indgår i grundlaget for beregningen af deres supplerende pension i PFA.

Kan du svare ”ja” til ovenstående, så kan du være en del af dette sagsanlæg, men det kræver en positiv handling fra din side.

Læs mere om baggrunden for sagen, og hvad du skal gøre for at blive omfattet her.

Hent NYT fra DTS nr. 21/2015 i pdf-format her.