Afskedigelser i Skatteministeriet
Tjenestemænd:
En tjenestemandsstilling kan blive nedlagt på grund af bortfald af opgaverne, bevillingsmangel, omstrukturering e.l.
I disse situationer har tjenestemanden pligt til at overtage en anden stilling, der ikke ændrer tjenestens karakter, og som er passende for ham, jf. TL § 12 indenfor ansættelsesområdet.
Hvis tjenestemanden ikke bliver ansat i eller får anvist en stilling, som den pågældende har pligt til at overtage efter TL §§ 12 og 13, og derfor afskediges som følge af stillingsnedlæggelsen/opgavebortfaldet (på grund af bevillingsmangel, omstrukturering e.l.), er tjenestemanden berettiget til rådighedsløn, jf. TL § 32.
Det er en bevillingsmæssig forudsætning for udbetaling af rådighedsløn, at stillingen nedlægges. I den situation vi står i nu i Skatteforvaltningen, er der tale om besparelser og dermed bevillingsmangel. Der vil derfor være tale om en stillingsnedlæggelse, hvis en tjenestemand udpeges til afsked i forbindelse med den kommende afskedsrunde.
Opsigelsesvarsel:
Er for alle tjenestemænd uanset lang ansættelse 3 mdr.
Åremålsansatte:
Ved nedlæggelse af en åremålsstilling er det en forudsætning for, at tjenestemanden kan afskediges med rådighedsløn fra åremålsstillingen, at den pågældende ikke har krav på en tilbagegangsstilling.
Hvis tjenestemanden har krav på en tilbagegangsstilling, har den pågældende ret og pligt til at indtræde i tilbagegangsstillingen ved åremålets ophør af utilregnelig årsag, herunder stillingsnedlæggelse. Den pågældende kan derfor kun blive afskediget med ret til rådighedsløn, hvis ansættelsesmyndigheden ikke kan tilbyde den pågældende en stilling, der er passende i forhold til den aftalte tilbagegangsstilling.
Ved afsked fra en åremålsansættelse, hvor den pågældende ikke har krav på en tilbagegangsstilling, ydes rådighedsløn efter de almindelige regler. Rådighedslønnen beregnes på grundlag af lønnen i åremålsstillingen. Rådighedslønnen kan dog længst ydes til åremålets udløb.
Hvis den ansatte har krav på en tilbagegangsstilling, men ansættelsesmyndigheden ikke kan tilbyde den pågældende en stilling, der er passende i forhold til den aftalte tilbagegangsstilling, har den pågældende krav på rådighedsløn efter de almindelige regler. Rådighedslønnen beregnes på grundlag af lønnen i den aftalte tilbagegangsstilling.
Rådighedsløn:
Afsked med rådighedsløn giver ret til pension fra udløbet af rådighedslønsperioden, hvis tjenestemandens ansættelsestid inkl. perioden med rådighedsløn er mindst 10 år, jf. TPL § 2, stk. 1. Er denne betingelse ikke opfyldt, har tjenestemanden ret til opsat pension, hvis den pågældende har opnået en pensionsalder på mindst 3 år, jf. TPL § 24.
Beregning af rådighedsløn mv.:
Rådighedsløn udbetales i 3 år og svarer til den sidst udbetalte løn inkl. eventuelle faste tillæg, uanset om disse er varige eller midlertidige eller aftalt til erstatning for særlige ydelser mv.
Ved utrykt dom af 27. april 2015 har Østre Landsret fastslået, at funktionsvederlag, der udbetales i henhold til Skm. cirk. 27/4 2022 om aftale om betaling mv. under funktion i højere stilling for tjenestemænd i staten og folkekirken (funktionsaftalen), ikke indgår i rådighedslønnen. Dette gælder, uanset om tjenestemanden har fungeret i en højere stilling indtil fratrædelsen og derfor har fået udbetalt funktionsvederlag også i den sidst udbetalte løn.
I det omfang der hidtil er blevet indbetalt pensionsbidrag til en supplerende pensionsordning for et fast tillæg, der indgår i rådighedslønnen, skal der også indbetales pensionsbidrag af dette i rådighedslønsperioden. Bidragene indbetales til samme pensionsordning som hidtil.
Særlige ydelser som fx natpenge, der ikke er konverteret til et fast tillæg, indgår ikke i beregningen af rådighedsløn.
Begrænsninger i retten til rådighedsløn:
En tjenestemand kan ifølge TL § 32, stk. 4, ikke få rådighedsløn, hvis den pågældende ansættes i eller får anvist en anden stilling, som den pågældende har pligt til at overtage efter TL§ 12 og 13,
- Har opnået den for stillingen fastsatte afgangsalder eller (der er ikke en fastsat afgangsalder for tjenestemænd i Skatteforvaltningen
- På afskedstidspunktet på grund af sygdom eller uegnethed ikke er i stand til at overtage en passende stilling.
- Retten til rådighedsløn ophører, hvis den afskedigede tjenestemand i rådighedslønsperioden
o ansættes i eller får anvist en anden stilling, som den pågældende har pligt til at overtage,
o opnår den afgangsalder, der gælder for stillingen (se ovenfor).
Der ydes således rådighedsløn til en tjenestemand, der afskediges på grund af stillingsnedlæggelse, selv om tjenestemanden har nået folkepensionsalderen, medmindre der efter andre regler ikke ydes rådighedsløn, og rådighedslønnen stoppes heller ikke, når den pågældende når folkepensionsalderen.
Fleksjob:
For så vidt angår bestemmelsen om sygdom har Østre Landsret ved (utrykt) dom af 27. oktober 2006 fastslået, at en tjenestemand, der var overgået til fleksjob på grund af sygdom, ikke havde krav på rådighedsløn ved afsked på grund af bevillingsmangel. Landsretten lagde til grund, at tjenestemanden på grund af sygdom ikke på afskedstidspunktet var i stand til at overtage en stilling, som den pågældende efter TL §§ 12 og 13 ville have pligt til at overtage. Den pågældende havde derfor ikke krav på rådighedsløn, jf. TL § 32, stk. 4, nr. 4.
Begrænsninger i udbetalingen af rådighedsløn/andet job i rådighedsperioden:
Udbetaling af rådighedsløn begrænses i visse tilfælde.
I Fmst. bekg 28/6 1994 om midlertidig standsning af udbetaling af rådighedsløn og ventepenge - og i det hertil knyttede Fmst. cirk. 10/7 1994 om rådighedsløn og ventepenge – er der fastsat bestemmelser om midlertidig standsning af udbetaling af rådighedsløn i tilfælde, hvor den pågældende i rådighedslønsperioden opnår:
- ansættelse i en stilling med tilknyttet tjenestemandspensionsret, som medregnes i pensionsalderen i henhold til TPL § 4, men som den pågældende efter TL §§ 12 og 13 ikke har pligt til at overtage,
- offentlig ansættelse på andre vilkår end tjenestemandsvilkår, dvs. ansættelse inden for staten, folkeskolen, folkekirken, Folketinget, under Københavns kommunes skolevæsen, Færøernes Landsstyre, Grønlands Selvstyre, i en kommune, en region, et koncessioneret selskab, en stats- eller kommunegaranteret virksomhed eller i en tilsvarende virksomhed eller
- ansættelse i et aktieselskab, som efter en opgaveomlægning varetager de arbejdsopgaver, inden for hvilke den pågældende var beskæftiget som ansat i staten eller folkekirken, og hvor staten ejer mere end 50 pct. af aktierne.
Ansættelse i en selvejende institution, virksomhed o.l., som fx via tilskud, driftsoverenskomst e.l. finansieres af offentlige midler, standser derimod ikke udbetalingen af rådighedsløn, heller ikke selv om tilskuddet mv. udgør mere end 50 pct.
Tjenestemanden skal i rådighedslønsperioden indsende oplysninger til den rådighedslønsudbetalende myndighed om enhver ansættelse, der berettiger til hel eller delvis standsning af rådighedslønnen, og om de for ansættelsen gældende vilkår, herunder løn- og pensionsvilkår. I tilfælde, hvor rådighedslønnen kan standses, men hvor den faste månedlige løn (ekskl. et eventuelt pensionsbidrag) i den nye ansættelse er lavere end rådighedslønnen, nedsættes den månedlige rådighedslønsudbetaling med et beløb svarende til den faste månedlige løn.
Hvis tjenestemanden i årets løb har haft arbejdsindtægter fra sådanne ansættelser, skal tjenestemanden ved kalenderårets slutning indsende en af skattevæsenet underskrevet erklæring om arbejdsindtægtens størrelse for disse ansættelser.
På grundlag af denne erklæring skal ansættelsesmyndigheden tage stilling til en eventuel efterregulering af rådighedslønnen i form af modregning, tilbagesøgning eller efterbetaling.
Afbrydes det nye ansættelsesforhold inden udløbet af rådighedslønsperioden, genoptages udbetalingen af rådighedsløn for den resterende del af perioden.
Ferie i rådighedslønsperioden:
En tjenestemand har ret til at afholde allerede optjent ferie med feriegodtgørelse. Der foretages ikke fradrag i rådighedslønnen, når ferien afholdes. En tjenestemand optjener ikke ferie i rådighedslønsperioden.
Hvis en tjenestemand i rådighedslønsperioden får ansættelse i det offentlige mv., hvorfra indtægten skal modregnes i rådighedslønnen og i denne periode afholder ferie uden løn hos den nye arbejdsgiver, bliver der ikke automatisk udbetalt fuld rådighedsløn for den ulønnede ferieperiode.
Tjenestemanden skal imidlertid ikke stilles ringere, end hvis den pågældende ikke havde haft lønnet arbejde i rådighedslønsperioden. I forbindelse med den årlige opgørelse af indtægterne skal der derfor efterbetales et supplerende rådighedslønsbeløb, hvis den samlede indtægt (dvs. arbejdsindtægten og en eventuel nedsat rådighedsløn) ligger under den fulde rådighedsløn på årsbasis.
Rådighedsløn og optjening af pension:
Der optjenes i rådighedslønsperioden tjenestemandspensionsalder, på samme måde som ved alm. Ansættelse. Dog optjenes der ikke engangsbeløb for tjenestemænd der har opnået fuld pensionsalder, enten i rådighedslønsperioden eller før overgang til rådighedsløn.
Beregning af tjenestemandspension:
Sådan kan du selv lave en beregning- På tjenestemandspension.dk kan du med fordel logge ind med MitID og lave din egen beregning:
- Gå til fanen "Beregn pension".
- I feltet Pensionstype vælger du "Svagelighedspension".
- Vælg pensionsdato 1. maj 2029 – det er det tidligste tidspunkt i dette eksempel. Datoen kan dog ende med at blive senere afhængigt af den konkrete sag.
Vigtigt at bemærke:
Denne model gælder for tjenestemænd med statslig baggrund.
For tjenestemænd med kommunal baggrund gælder særlige regler:
- Ved skalatrin 47 og opefter sker der fradrag.
- Ved skalatrin 46 og derunder gives der tillæg.
Overenskomstansatte
I forbindelse med bevillingsmangel og besparelser i organisationen, er det muligt at sagligt at nedlægge stillinger for overenskomstansatte. Vi vil i det følgende gennemgå de særlige regler Der er for overenskomstansatte.
Opsigelsesvarsler:
Efter en eventuel prøvetids udløb skal opsigelse fra arbejdsgiveren efter funktionærlovens § 2, stk. 2, senest ske:
inden udløbet af (uafbrudt ansættelse) med et varsel på:
5 måneder: 1 måned
2 år 9 måneder: 3 måneder
5 år 8 måneder: 4 måneder
8 år 7 måneder: 5 måneder
Herefter: 6 måneder
I beregningen af ansættelsestiden medtælles således opsigelsesvarslet
Fratrædelsesgodtgørelse for overenskomstansatte:
Funktionærlovens § 2 a giver den ansatte, hvis anciennitetskravet er opfyldt, en ubetinget ret til fratrædelsesgodtgørelse, hvis den ansatte bliver afskediget eller uberettiget bortvist. Anciennitetskravet skal være opfyldt på fratrædelsestidspunktet. Dvs. at den ansatte efter ansættelse i "samme virksomhed” har krav på en godtgørelse på:
- 1 måneds løn, hvis den ansatte har mindst 12 års anciennitet, eller
- 3 måneders løn, hvis den ansatte har 17 års anciennitet eller mere
på fratrædelsestidspunktet.
Hvis den ansatte vælger at kontraopsige, har den ansatte fortsat ret til fratrædelsesgodtgørelse, hvis den ansatte på tidspunktet for sin fratræden opfylder anciennitetskravet. Fratræder den ansatte efter en kontraopsigelse, der indebærer, at anciennitetskravet ikke er opfyldt (på fratrædelsestidspunktet), har den pågældende dog ikke krav på fratrædelsesgodtgørelse.
Udtrykket "samme virksomhed" skal i forbindelse med ansættelse i staten i almindelighed forstås som samme arbejdsgiver. Anciennitet fra en tidligere statslig ansættelse medregnes således ikke i ancienniteten i den stilling, som den ansatte afskediges fra, medmindre det konkret er aftalt mellem arbejdsgiveren og den ansatte.
Beregning af fratrædelsesgodtgørelse
Ved beregning af funktionærens anciennitet indgår alene beskæftigelse, der er omfattet af funktionærloven, eller hvor det er aftalt, at funktionærloven finder anvendelse.
Det er ancienniteten på tidspunktet for varslets udløb, dvs. fratrædelsestidspunktet, der er bestemmende for retten til godtgørelse og dennes størrelse.
Hvis en funktionær fx den 31/12 har været ansat i en virksomhed i 12 år og er blevet afskediget til fratræden med årets udgang, har vedkommende ret til en fratrædelsesgodtgørelse svarende til 1 måneds løn.
Begrebet "uafbrudt beskæftiget" i relation til tjenestefrihed blev fortolket i Sø- og Handelsrettens dom af 23. juni 1993. Dommen lægger til grund, at tjenestefrihed uden løn ikke afbryder, men alene medfører en tidsbegrænset suspension af ansættelsesforholdet, og at den ansatte ved tilbagekomst til samme arbejdsgiver genindtræder i sine rettigheder med hensyn til opsigelsesvarsel, lønanciennitet mv. Derfor fandt retten, at funktionærlovens § 2 a vedrørende uafbrudt beskæftigelse må anses for opfyldt også i sådanne tilfælde, idet tjenestefrihedsperioden dog ikke medtages ved opgørelsen af, hvorvidt 12- eller 17-års kravet er opfyldt.
Godtgørelsen beregnes på grundlag af den indtægt, den ansatte har ved ansættelsesforholdets ophør inkl. fast påregnelige tillæg, jf. Fmst. cirk. 6/12 2011 om beregning af løn under betalt fravær mv., samt bidrag fra den ansatte og arbejdsgiveren til en pensionsordning, der er et led i ansættelsesforholdet, jf. UfR 1994.907 H.
Fratrædelsesgodtgørelse betragtes ikke som løn i ferielovens forstand, og der skal således ikke beregnes feriegodtgørelse af beløbet. Den skattemæssige behandling af fratrædelsesgodtgørelse fremgår af § 7 U i Lbekg. 42 13/01 2023 om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven) samt § 2, stk. 1, nr. 1 i Lbekg. 121 07/02 2020 om arbejdsmarkedsbidrag (arbejdsmarkedsbidragsloven). Fratrædelsesgodtgørelsen forfalder med et samlet beløb ved arbejdsforholdets ophør. Ved dødsfald mellem opsigelsen og fratrædelsen bortfalder retten til fratrædelsesgodtgørelse, jf. UfR 1993.608 ØL.
Generelt
Frivillig fratræden:
Der er på dette tidspunkt intet der tyder på at det vil blive muligt at søge om frivillig fratræden i forbindelse med denne afskedigelsesrunde i 2025. Vi tænker i den forbindelse på frivillig fratræden i form af, at man inden udpegninger til afsked, giver mulighed for at søge en frivillig fratræden og dermed er mulighed fra opnå ret til et fratrædelsesbeløb, jf. cirkulære om frivillig fratræden - https://cirkulaere.medst.dk/media/1243/053-21.pdf
Der er heller ikke givet en generel opfordring til at man selv kan melder sig til at blive afskediget. Går man om tanker i denne retning er det vigtigt at søge rådgivning i forbundets sekretariat, inden man gør yderligere.
Gravid eller på barsel:
Er du gravid eller på barsel kan du potentielt og i princippet godt være omfattet af afskedigelserne, men begrundelsen for afskedigelse må aldrig være at du er gravid, har fravær på grund af din graviditet eller barsel.
I fleksjob:
Hvis du er ansat i fleksjob, kan du potentielt og i princippet godt være omfattet af afskedigelserne, men begrundelsen for afskedigelsen, må ikke være baseret på at du er fleksjob og dermed har et konstateret og af arbejdsgiver velkendt handikap.
Sygemeldt:
Hvis du er sygemeldt hvad enten det er helt eller delvist og du er usikker på din situation, er du altid velkommen til at kontakte sekretariatet for at få råd og vejledning både i forhold til de kommende afskedigelser og i forhold til alm spørgsmål om sygefravær og tilbagevenden mm
Kilder
Personaleadministration vejledning (pav)
