NYT fra DTS nr. 4/2017

Forbundet lovede i forbindelse med afsigelsen af tilkendegivelsen fra Voldgiftsretten om de tre fridage (juleaftensdag, nytårsaftensdag og Grundlovsdag) at komme med en uddybning af sagen, herunder drøftelserne i bestyrelsen i vores centralorganisation (CO10).

Sagen var jo anlagt af AC ved Voldgiftsretten, og sagen kom til at dreje sig om, at AC'ere ikke er omfattet af de arbejdstidsregler, som er gældende i tjenestemændenes arbejdstidsaftale, hvorfor afgørelsen om at inddrage fridagene i SKAT altså ikke gjaldt AC'ere.

Nu er sagen afgjort i Voldgiftsretten, og af afgørelsen fremgår det entydigt, at der er tale om en kutymemæssig regel, som SKAT har været berettiget til at opsige med 3 måneders varsel.

Der henvises i den forbindelse til informationen, som er lagt på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside, som er gengivet nedenfor.

Sagen har også været behandlet i CO10's bestyrelse, hvor sekretariatet har redegjort for de forskellige aspekter i sagen, og hvor bestyrelsen har taget afgørelsen i Voldgiftsretten til efterretning.

Det vil sige, at der alene udestår, at organisationerne eventuelt gør gældende, at fridagene skal omfattes af en aftale med arbejdsgiver (Moderniseringsstyrelsen) i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2018. Hvis fridagene skal genindføres, så vil der skulle betales for fridagen, hvilket beløber sig til cirka 0,4% pr. dag af den ramme, som man forhandler sig frem til på det statslige arbejdsmarked.

Fra forbundets side har hovedbestyrelsen udtalt, at man finder det uheldigt, at SKAT ikke har villet fastholde det personalegode, der har været i at kunne holde fri på de nævnte tre dage. Forbundets hovedbestyrelse finder, at der over årene er sket en løbende forringelse af arbejdsvilkårene i SKAT – og forbundet håber meget på, at det igen kommer på dagsordenen at indrømme medarbejderne i hele Skatteministeriet nogle goder, som kan være med til at løfte de mange opgaver, som området står over for – herunder at gøre styrelserne under Skatteministeriet attraktiv i den kommende store rekrutteringsbølge, som rammer Skatteministeriet over de kommende tre år.

”Moderniseringsstyrelsen frifindes i sag om opsigelse af arbejdsgiverbetalte fridage

Sagens spørgsmål var, om SKAT og Spillemyndigheden ensidigt overfor de overenskomstansatte akademikere kunne opsige arbejdsgiverbetalte fridage juleaftensdag, nytårsaftensdag og grundlovsdag samt mulighed for tjenestefrihed med løn den 1. maj. Og om opsigelsen i givet fald skulle varsles med det individuelle opsigelsesvarsel.

Akademikerne gjorde gældende, at retten til de arbejdsgiverbetalte fridage enten var en integreret del af akademikeroverenskomsten eller en kutymemæssig ret, som kun kunne opsiges sammen med overenskomsten og efter de regler, der gælder for opsigelse af denne. Endvidere gjorde Akademikerne gældende, at opsigelsen af fridagene udgjorde en væsentlig vilkårsændring for den enkelte akademiker, som kun kunne gennemføres med den enkelte medarbejders individuelle opsigelsesvarsel.

Opmanden, højesteretsdommer Lars Hjortnæs, frifandt Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen for de nedlagte påstande. SKAT og Spillemyndigheden var derfor berettiget til i 2013 ensidigt at opsige de arbejdsgiverbetalte fridage med et passende varsel.

Opmandens begrundelse

Kollektiv opsigelse

I forhold til frifindelsen for påstandene om at SKAT og Spillemyndigheden ikke ensidigt kunne frigøre sig fra retten til betalt frihed, lægger opmanden vægt på, at akademikeroverenskomsten dækker et meget stort antal statslige arbejdspladser med mange forskellige opgaver. Efter det i sagen fremkomne må det antages, at der ikke i staten har været en ensartet praksis med hensyn til, om man kan holde fri med eller uden løn de pågældende dage.

Opmanden lægger endvidere vægt på, at ret til betalt frihed de omhandlede dage ikke har været drøftet i forbindelse med parternes overenskomst, og at en generel ret til frihed ikke kan udledes af overenskomstens bestemmelser om fridage. Opmanden lægger yderligere vægt på, at Akademikerne først sent i sagens forløb – og efter overenskomstfornyelsen i 2015 – gjorde gældende, at akademikerne i SKAT og Spillemyndigheden havde en overenskomstmæssig ret til betalt frihed de omhandlede dage, og at Moderniseringsstyrelsen således ved overenskomstforhandlingerne i 2015 måtte gå ud fra, at Akademikerne ikke anså en ret til betalt frihed de pågældende dage for at være en del af overenskomstgrundlaget.

Opmanden afviser, at tidligere overenskomsters anvendelse af begrebet ’normal kontortid’ indebærer, at akademikeroverenskomsten hviler på en generel forudsætning om, at arbejdstiden slet ikke må lægges på 1. maj, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag. Endvidere afviser opmanden, at overenskomsten bygger på en forudsætning om, at akademikere ikke skal være nødt til at bruge ferie, særlige feriedage eller fx opsparede fridage på de omhandlede dage, hvor arbejdspladsen er lukket.

Individuel opsigelse

I forhold til frifindelsen for klagers påstand om at inddragelsen af de arbejdsgiverbetalte fridage udgør en væsentlig vilkårsændring, der kun kan opsiges med den enkelte akademikers individuelle varsel, lægger opmanden vægt på, at det ikke er gjort gældende, at retten til betalt fri de pågældende dage, er tilkendegivet over for de ansatte i forbindelse med ansættelsen. Endvidere lægger opmanden vægt på, at opsigelsen af kutymen ikke medfører, at den enkelte medarbejders udbetalte løn skal reduceres.

Opmanden lægger til grund, at dagene ikke kan anses for at have en så væsentlig individuel betydning for hvert ansættelsesforhold, at den kollektivt etablerede kutyme som følge heraf ikke kunne opsiges med et fælles passende varsel.

Moderniseringsstyrelsen bemærkninger

Moderniseringsstyrelsen konstaterer, at kendelsen er i overensstemmelse med styrelsens hidtidige vejledning af statens arbejdsgivere, hvorefter opsigelse af arbejdsgiverbetalte fridage kan ske med et passende varsel, normalt 3 måneder.”

Hent NYT fra DTS nr. 4/2017 i pdf-format her.