SENESTE NYT

NYT fra DTS nr. 12/2018

8. marts 2018
Varsling af lockout

Innovationsminister Sophie Løhde meddelte på et pressemøde i går, at staten vil varsle lockout af 120.000 overenskomstansatte medarbejdere. Lockoutvarslet er siden fulgt op af tilsvarende fra kommunerne og regionerne.

Se fælles pressemeddelelse fra CFU (det statslige område) og Forhandlingsfællesskabet (det kommunale og regionale område) her.

Lockoutvarslet er endnu ikke modtaget af centralorganisationerne, så vi ved desværre ikke på nuværende tidspunkt i hvilket omfang, lockouten vil ramme Dansk Told & Skatteforbunds overenskomstansatte medlemmer.

På Moderniseringsstyrelsens hjemmeside kan man dog se, at lockouten vil omfatte 57% af det samlede antal årsværk under Skatteministeriet, så der bliver tale om en omfattende lockout, hvor alene tjenestemændene og et mindre antal overenskomstansatte forventes at gå fri.

Hovedbestyrelsen behandler den skærpede konfliktsituation som et af de centrale emner på hovedbestyrelsesmødet i dag og i morgen – herunder også, hvordan forbundets medlemmer vil blive stillet økonomisk i forbindelse med strejke og lockout.

Hent NYT fra DTS nr. 12/2018 i pdf-format her.

 
hjemme ill 14