Dansk Told & Skatteforbund har fået henvendelse om holdningen til overarbejde i Skatteforvaltningens styrelser i lyset af de afskedigelser, der er gennemført som konsekvens af besparelserne i det statslige arbejdsprogram.
Forbundets overordnede holdning er, at det naturligvis er utilstedeligt at udbyde overarbejde, hvis det er afledt af afskedigelsesrunden. Afskedigelserne er foretaget som følge af reducerede budgetter. Dermed bør produktionen i Skatteforvaltningens styrelser også reduceres tilsvarende.
Forbundets generelle holdning til overarbejde er, at det skal foregå efter regler og aftaler – og helst ske ad frivillighedens vej.
Sekretariatet får en del henvendelser fra interesserede medlemmer, som gerne vil vide, hvornår de tre nye ferieboliger i Løkken er klar til brug.
Byggeriet af de nye ferieboliger er afsluttet, og indretningen er også snart på plads. Kommunen er ansøgt om ibrugtagningstilladelse, men denne er endnu ikke modtaget.
Først når ibrugtagningstilladelsen er på plads, kan der fastsættes en dato for, hvornår der kan åbnes op for benyttelsen af de nye ferieboliger. Booking i perioden frem til maj 2027 vil så ske efter ”først til mølle-princippet”.
Vi håber, at de nye ferieboliger er klar til brug i løbet af juli måned. Så snart dato og pris er på plads, vil det blive meldt ud via NYT fra DTS.
Opsparingsbanken fra OK24 er opsagt, og du nu skal overveje, hvordan du vil bruge timerne, du har sat ind.
Udgangspunktet er, at timerne skal afvikles inden 31. december 2027 – men hold øje med, hvad din arbejdsgiver melder ud af informationer omkring afviklingen.
Har du spørgsmål til det, kan du kontakte Anita Illum i sekretariatet.
Hent NYT fra DTS nr. 16/2026 i pdf-format her.
